November 2022.
NEWS: CNC-Nordic leverer igen Correa til Eldan Recycling A/S i Faaborg.
Denne gang er kapaciteten udvidet med en kraftig Correa NORMA L80.
Fra venstre: Lasse Fosshammer – Eldan, Jan Sørensen – CNC-Nordic, Dan Andersen – Eldan, Pablo Diego – Nicolas Correa, Rasmus Knudsen – Eldan & yderst til højre Javier Diego – Nicolas Correa.
Eldan Recycling i Faaborg har travlt. Så travlt at en udvidelse af kapaciteten var nødvendig for at dreje- og fræseafdelingen i den sydfynske virksomhed fortsat kan følge med.
Den 8-meter lange bedfræser NORMA L80 fylder godt i fabrikshallen ved Eldan, som med lidt omrokeringer og smidighed fandt sin plads. CNC-Nordic har således overdraget maskinen efter afsluttet installation og indkøring på Faaborg-virksomheden.
Overdragelsen blev markeret for samtlige medarbejdere, i den over 100 mand store virksomhed i Faaborg, med et spansk Tapas arrangement som maskinleverandøren CNC-Nordic stod for.
Maskinen
Maskinen er leveret i nyt og moderne design, med pendel-funktion, Heidenhain TNC-640 HSCI CNC-styring, styret universalt vinkelhoved (0.02°x0.02° indeksering) og med 6.000 omdrejninger /minuttet. Kapaciteten understøttes desuden af 80 værktøjspladser med ATC i den spanske CORREA model.
Maskinen kører kontinuerligt hos Eldan og er et stort løft i både kapacitet og produktivitet. Der er nu grundlag for endnu større emner i produktionen end hidtil og den øger effektiviteten betydeligt.
Udover 8.000 mm i X-aksen så er arbejdsområdet 1.500 mm i Y og 2.000 mm i Z. Det indbyggede rundbord har en diameter på Ø1200.
Maskinoptioner
Desuden er der tilvalgt et ekstra 4 tons rundbord med en diameter på Ø600 med pinolbremse, som også arbejder sammen med den mindre NORMA-udgave L60 som Eldan Recycling fik leveret af CNC-Nordic tilbage i 2020. På den måde er der skabt endnu en synergieffekt i virksomheden, der er specialiseret i fremstilling af maskiner til neddeling af kabler og dæk, som eksporteres til det meste af verden.
CNC-Nordic
CNC-Nordic har gennem de seneste 5 år været dansk forhandler af Nicolas Correa. Den spanske maskinproducent kunne tidligere på året fejre 75-års jubilæum. I forbindelse med jubilæet kunne producenten annoncere en ordrebog, der aldrig har været mere fyldt, fortæller Jan Sørensen, der er direktør i CNC-Nordic.
”Succesen baseres i høj grad på maskiner med højpræcision og en teknologi, der anses for at konkurrere med verdens bedste producenter af fræsemaskiner”, fortsætter Jan Sørensen.
Maskinprogrammet er bredt og henvender sig til de fleste industrier, vi finder herhjemme, slutter Jan Sørensen, der i øvrigt henviser til CNC-Nordics nye hjemmeside www.cnc-nordic .dk, hvor hele Correas program er at finde.
Nicolas Correas patenterede UAD vinkelhoved – 52 kW og 1375 Nm i S1. 6.000 omdr./min.
Jan Sørensen, CNC-Nordic ApS ønsker Eldan Recycling tillykke med den nye 8-meter lange bedfræser.
Post from ELDAN Recycling A/S on LinkedIn
“We are happy to introduce the newest member of machines in the ELDAN production.
This 8 meters long milling machine has been installed and can process machine parts until a size of X: 8000 mm, Z: 2000 mm and Y: 1500 mm.
Thanks to CNC Nordic for a great teamwork during the installation.
Take a look at the timelapse video of the installation.”
SEE THE VIDEO HERE